Erhverv // E+ Tilbygning til Klubhus

Vi er begejstrede for at kunne dele nyheden om en stor tilbygning til et klubhus, der skal skabe endnu bedre rammer for fællesskab, sport og sociale aktiviteter! Der kommer blandt andet ny terrasse mellem bygningerne, som skaber et nyt udendørs fællesskab, perfekt til at nyde stemningen før og efter kampene. Derudover bliver der skabt et nyt stort fællesområde, som bliver et samlingspunkt for alle foreninger, der bruger klubhuset. Her kan vi mødes, dele oplevelser og styrke klublivet. Trappen op til terrassen fungerer samtidig som tribune, hvor tilskuere kan samles og heppe på holdene. Sidst men absolut ikke mindst, skal der skabes et fokus på pigesport, som betyder at nye, moderne omklædningsfaciliteter skal sikre bedre forhold for klubbens pigehold og understøtte et stærkt socialt fællesskab. Med denne tilbygning får vi ikke bare forbedrede faciliteter – vi skaber et stærkere klubliv, bedre fællesskab og de bedste rammer for både nuværende og kommende medlemmer.