Sommerhus // S+ M. Christensens vej
Sommerhuset tilpasser sig det let skrående terræn, ved at være bygget i tre niveauer, med få trin mellem hver. Denne inddeling ses i bygningens opbygning i form af den lave indgang der forbinder de to huse på hver sin side. Der er arbejdet med naturlige materialer, hvor træ er det dominerende både ude som inde.
Det har været vigtig at have en tæt forbindelse med naturen, hvor de store skydedøre i køkken-alrummet opløser grænsen mellem ude og inde. Desuden er der lavet en stor terrasse på sydsiden som forbinder husene og som er i læ ved strategisk placering af skur og halvvæg.