Tæt/Lav // P+ Klokke Gården

Midt i Hasseris finder man et nyt og hyggeligt boligområde bestående af 6 byhuse, der er færdigbygget og udlejet. I boligerne er der lagt vægt på fleksibilitet i et plan. Når man træder ind i boligernes hall er det med fordeling til tre lyse og rummelige værelser, hvor der fra soveværelset er direkte adgang til et af badeværelserne. Fra hall’en er der ligeledes adgang til et veldisponeret bryggers samt til boligens andet badeværelse.  Bryggers og bad er belagt med 30×60 cm fliser, hvor de resterende gulve i boligerne er i lyst og smukt trægulv. Boligens køkken/alrum og stue har skrå lofter med loft til kip. De skrå lofter kombineres med store vinduespartier til haven og naturen, der beriger rummet med en fantastisk rumlighed og lysindfald, som også giver direkte adgang ud til haven. Byhusene har egen have, som giver rig mulighed for at udnytte solen på forskellige tidspunkter af dagen.